7. februar

Kl.8 i morges blev vi hentet i bus, som kørte os til vores Study Center. Her skal vi have forelæsninger og seminarer, lave gruppearbejde, og der er masser af steder, hvor man kan sidde og læse bl.a. ved poolen eller i en hængekøje. Det er et stort Beach Resort, i grønne omgivelser, og det er også her vi får morgenmad og frokost, som begge består af en buffet. Da vi kom hen til stedet, fik vi en blomst i håret, og lærerne udførte en slags bøn foran to statuer af forskellige guder.

Bønnen bestod af at tænde røgelse foran statuerne, tænde et lille bål på et fad, som man så skal tage hænderne henover og spise en håndfuld kikærter med krydderier.

Bagefter var der morgenmad, og så fik vi rundvisning af hele stedet. Senere havde vi vores første forelæsning, som var en introduktion til Indien og indisk historie, og dette var efterfulgt af frokost. Derefter tog vi bussen tilbage til vores lejlighed, hvor vi straks gik igen med at læse lektier, for selvom vi ikke har noget for i denne uge, når vi aldrig det hele, hvis vi ikke allerede går i gang.

Da vi var ved at blive sultne igen, gik Andrea og jeg ud for at hæve penge, på vejen så vi et stort hindu tempel midt imellem alle butikkerne og restauranterne. Da vi så skulle finde et sted at spise, så vi en bygning med neonlys foran. Vi gik derhen og spurgte en mand, som stod i indgangen, og fik at vide det ikke var en restaurant men et forsamlingslokale til bryllupper. Vi kunne se en masse mennesker derinde, og manden inviterede os indenfor. Her stod det flotte brudepar i fin kjole og jakkesæt, og dem skulle vi hen og hilse på. Imens stod et par mænd med kamera og videokamera og tog billeder af os alle. Da vi så ville til at gå igen, sagde manden, at vi skulle følge med nogle kvinder ovenpå. Det viste sig at være stedet, hvor alle gæsterne spiste, og der var også pladser til os. Vi blev sat ned på stole foran et bord, som var dækket af palmeblade som der lå en masse små forskellige retter på. Vi begyndte at spise lidt, med fingrene, mens en stor gruppe unge drenge stod lige foran os og stirrede på os. En flink ældre mand kom over, og gav os lidt råd til, hvordan man skal spise med fingrene, og sørgede for, at vores palmeblade hele tiden var fyldt med mad. Vi sagde mange tak og hilste igen på alle, og var på vej ud af døren, da vi hver fik stukket en pose i hånden hvori der lå en kokosnød.

Nu er vi hjemme i lejligheden igen efter en lang, begivenhedsrig og rigtig god dag.

Sonia