I forsøget på at balancere livet som studerende og den indre turist har de fleste af os fået set de to nærliggende slotte, St. Goerge i Elmina og Cape Coast Slottet her i byen. I slottenes fangerum fortæller guidene livligt om forholdene med særlig opmærksomhed på de kvindelige slavers vilkår. Udover at der på bedste vis forsøges at gøre den guidede tur til en indlevende oplevelse fra guidens side med, så er der helt basale ting, som giver sig indtryk. Hverken lys, luft eller sanitære forhold har haft gjort sit store indtryk på kolonisternes arbejdsmetoder, så ved indgangen til disse tryggende rum mødes man med en på samme tid besk og bidende lugt. Der lægges ingen fingre imellem de detaljerede fortællinger og vi får nøje udpeget den tidevandslignende afmærkning på væggen af højderne for diverses kropvæsker i regntiden, som har efterladt denne tunge dunst.

Fire uger er gået og klimaforandringernes realiter, gru og harme er så småt ved at bundfalde sig. Nærmere undersøgelser af verdens gang viser sig at udmunde i den rene frustration. Det virker uoverskueligt og uhåndgribeligt. Den ene gode idé efter den anden viser sig at mislykkedes. Fejldata, forkerte tilgange og forskruede antagelser synes at præge miljøteori og politikker i sådan en grad, at håbet om fremskridt er en anelse svindende. Hvor skal man starte, hvordan skal det gribes an og hvad er målet i sidste ende?

I et forsøg på at navigere i alt dette, vælter vi os i bøger og kompendier, og der bliver utrætteligt læst på både stranden, i stuen, læsesalen og andre underfundige steder i et forsøg på at forstå, komprimere og finde sammenhængen. Findes der en løsning, og vil vi i så fald kunne nå det?

For overhovedet at nå så langt i processen, skal der arbejdes for det. Vi har imiteret Cop15 i en minimeret udgave og under varmere himmelstrøg. Med lidt god fantasi og indlevelse så kan sandgulvet og den lokale fåreflok fint inkorporeres i topmøderegi. USA ville intet uden Kina, og Japan ville bare gerne tage æren for en aftale. Således viste det sig, at selv i den fiktive verden går forhandlinger i hårdknude.

På det mere lokale plan har vi allerede været godt omkring og besøgt blandt Cyclus og Agbogbloshie. På Cyclus oplevede vi hvordan man konstruktivt benytter den store mængde plastik, som florerer i Ghana. På hvert et gadehjørne bliver der solgt vand i diverse former for plastik emballage, som pudsigt nok efter endt brug akkumulerer med tiden. Denne indsamler Cyclus, renser og videresælger til alverdens kreative brug. Agbogbloshie havde ikke helt den samme frelsende tilgang til arbejdet. Her stilles forbrugskulturens grumme bagside til skue. Pillet fra hinanden til uigenkendelige småstykker, brændt og udtømt for værdi forefindes alverdens computerdele, bilskrot og andet mere udefinerbart på denne losseplads. Børn som voksne arbejder rundt omkring på at finde værdifulde metaller og andet, som kan sælges videre.

Disse ekskursioner hjælper en stor del til at få et større overblik og indblik i de mange forskellige niveauer og kompleksiteter. Det samme gør ivrige diskussioner i tide og utide, og sjældent er der stille længe ad gangen, når bussen kører os hjem efter en skoledag.

Julie