Obroni, obroni, obroni
Cape Coast har desværre en historie, som værende byen, hvor slaver blev sat på skibe og sejlet til Amerika. Det tydeligste spor på det er Cape Coast Castle, som vi besøgte forleden dag. Vi fik en guidet tur igennem fortet og gik i de gange og rum, hvor der under slavetiden befandt sig flere hundrede slaver. Følelsen ved at være der, kan vel bedst sammenlignes ved at besøge en KZ lejr.
Danskerne har også ejet fortet igennem en periode, men byen præger ikke præg af dette. Det eneste danske, man ser i byen er kun de brugte danske biler fra især danske håndværkere (”Nørhalne El – service”, ”Svenstrup rør og sanitet”. Måske er det et Nordjysk eksport eventyr jeg er vidne til?).Vi bor på Nana Bema Hostel, der ligger centralt i byen og på en høj bakke (se billeder til venstre). Den høje bakke betyder selvfølgelig en rigtig god udsigt over byen, men også at bakken skal bestiges, hver gang man skal fra hjem. Nogle taxaer kan ikke engang klare bakken (Historie fortælles til sidst).
Ved disse ”simple” trin kommer det hurtigt til at tage rigtig lang tid at købe bare en enkelt pakke kiks. Dette er kun et eksempel på, hvad man bruger tid på hernede J .
Vi blev vist rundt i landsbyen og især børnene tog imod os: Obroni, Obroni, Obroni, hvilket betyder ”hvid mand”. Obroni bliver man mødt med overalt af børnene!
En tradition i Ghana er, at når man besøger en område, som vi besøger Brenu, skal man besøge høvdingen og give en gave. Gaven er også med traditioner og skal derfor være mindst en flaske snaps J Vi fik lov af høvdinge til at være i området og fik så taget gruppebillede:
Vi STUDERER, bader, ligger i hængekøje og tager sol 40 minutters kørsel fra Byen, et område, der hedder Brenu Beach. Vi har undervisning i vores ”auditorium”, som kan ses på billedet nedenfor. Og ”læsesalen” kan man ikke kalde stille, da bølgerne fra havet selvfølgelig giver lyd fra sig. Men mon ikke man lærer at leve med det?
Vi har set på affaldshåndtering i forbindelse med off-shore boringer, besøgt Ghanas miljøbeskyttelse og en NGO, der arbejder for de lokalområder, der bliver ramt af olie industrien. Alt i alt en spændene dag, i området omkring oliebyen Takoradi, der ligger vest for Cape Coast.
Som sagt tidligere ligger vores hostel på en høj bakke. Bakken er hård at gå op af, så når man tager en taxa, vil man gerne køres helt op til døren, for at undgå gåturen op. Vi tog en taxa forleden dag og aftalte så at vi skulle køres helt til toppen. Chaufføren sagde at det var fint nok.
Da vi kommer til bakken er chaufføren stadig overbevist om, at hans bil kan klare det. Men nej. Bilen går i stå nogle meter oppe og begynder så at trille ned igen. Chaufføren bremser og starter så bilen igen (vi holder på bakken). Astrid skynder sig ud af bilen, inden chaufføren sætter bilen i gear og prøver igen, uden resultat. Vi triller derefter helt ned igen, men chaufføren er stadig sikker på at hans bil kan klare det. Så han tænder motoren igen og giver den fuld spade op af bakken, men. Nogle meter oppe lugter jeg noget brændt og lige efter siger motoren en form for ”bang” og slukker. Chaufføren åbner motorhjelmen og prøver at fikse motoren. Her beslutter vi os så for ikke at fortsætte og skynder os så at stige ud og betale til chaufføren, der står og roder i motoren. Han er dog stadig overbevist om at bakken ikke er umulig for hans bil og vil have vi sætter os ind igen. Vi vælger dog at gå resten af vejen og chaufføren triller derefter ned af bakken igen, med sin defekte motor.
Lars