Efter en uge med lektioner stod den på weekendtur til Hué, som er en by i det centrale Vietnam. Hué var tidligere hovedstad og består af en gammel kejserby som er hovedattraktionen der. Store dele af den gamle by i Hué blev under Vietnamkrigen, som her bliver betegnet som Den Amerikanske Krig, ødelagt hvor dele er gået tabt. Den gamle by står dog stadig og var klart et besøg værd. Den gamle by bestod af Templer og pagoder inspireret fra tiden hvor Vietnam var under kinesiske besættelse.
Hué ligger blot 4 timer væk i bus, så fredag efter undervisning tog 9 af os en bus dertil. Det var rart at opleve noget andet. Efter to dage var det dog lige så rart at komme tilbage til Hoi An igen, som pludselig føltes som ”hjem”.
Fredag aften stod på hygge i backpacker-kvarteret. Lørdag var det tidligt op for først at tage til et stort marked og derefter til den gamle by. Lørdag aften valgte vi at fyrer op for feriestemning og fest. Søndag vendte vi hjem til Hoi An en smule trætte, men med ny energi til en ny uge med ny forelæser. Hvordan det kommer til at forløbe vil tiden vise 🙂