DSC_0768
Den sidste uge er gået utroligt hurtigt. På studiet havde vi en norsk forelæser som underviste os i globale og regionale forhold. Derudover er vores grupper som vi skal skrive vores group paper med ved at blive dannet så der har været en del at se til.
Dertil var der slangemiddag torsdag aften.
Det var ikke alle der deltog. Jeg stod også over, men tog dog med for at se det. Det var heldigvis lige så underholdende at se på fra sidelinjen. Først slog de slangerne ihjel foran os og nogle skulle derefter spise hjerterne der stadig slog samt drikke slangeblod blandet med alkohol. Det er åbenbart sådan man gør det herude 🙂 Derefter lavede de nogle forskellige retter af slangen som folk havde delte meninger om. Alt i alt var det dog en sjov og underholdende oplevelse.
I weekenden tog de fleste af os til Cham Islands som er nogle øer der ligger ud fra Hoi An. Her var der mulighed for at snorkle og dykke eller blot nyde stranden. En del fra studiet valgte at tage dykkercertifikat da det er en del billigere herude. Jeg tog selv på turen med de personer der skulle snorkle. Det var hyggeligt at være i en mindre gruppe og være på tur i ca. Et døgn. Da vi kom derud havde vi mulighed for at snorkle fra båden – der var dog desværre ikke så meget at se L – men det kan jo ske. Derefter kom vi til øen, som vi skulle overnatte på, og fik frokost. Senere var der fri leg hvor de fleste blev på stranden for at slappe af. Aftenen gik med god mad og bål på standen. Vores vante seng var blevet byttet ud med et telt på standen. Dagen efter kunne vi igen tage ud på en lille tur før frokost. Vi kom tilbage til Hoi An igen ved middagstid søndag efter en hyggelig weekend.
I denne uge har vi miniferie hvor turen går forskellige steder hen. Nogle tager til Nha Trang for at dykke, andre til Halong Bay og jeg selv sammen med 3 andre tager til Sapa for at trekke. 🙂
DSC_0750

En af øerne vi besøgte på første del af turen (Cham Islands)

DSC_0772

Snorkeling (Cham Islands)

 

DSC_0778
                                                                                                        Øen vi boede på (Cham Islands)

 

DSC_0785
                                                                                                       Morgen-Yoga på standen (Cham Islands)

 

DSC_0787
                                                                                                       Udsigten kl 06.30 (Cham Islands)

 

DSC_0789
              Teltene vi sov i (Cham Islands)Monique

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *