Jeg er nu ankommet, og her i mit første post fra Vietnam vil jeg fortælle om et ikke så bekvemt  møde jeg havde i går.

Jeg har fået hvilet lidt ovenpå en lang flyvetur, jeg er tilfreds med det hus jeg skal bo i, og er generelt meget positiv. Jeg vil tage mig et bad, og selvom vandet er koldt og der næsten intet vandt kommer ud, nyder jeg det fuldt ud. Jeg rækker ud efter min shampoo, og der, stor og frygtindgydende sidder den største edderkop jeg nogensinde har set, og omklamre min shampooflaske! Bæstet har simpelthen sneget sig ind på mig i et bagholdsangreb og belejret min shampoo. Fuld af rædsel samler jeg mine endnu tilgængelige toiletsager og løber ud på det andet badeværelse. På vejen møder jeg, den meget flinke vietnamesiske dame der ejer vores hus, jeg forsøger ihærdigt at forklare hende om edderkoppen, men hun forstår ikke et ord engelsk. Egentlig tror jeg, hun blev mest oprørt over at se mig kun iført badehåndklæde i vild panik og med make up løbende ned ad kinderne. Jeg har nok overtrådt et vietnamesisk høfligheds-kodeks, eller to, i den situation.

Nogle timer efter kommer nogle håndværkere der skal sætte myggenet op, os til undsætning, og fjerner den gigantiske edderkop, og roen har igen sænket sig over vores lille vietnamesiske hus.

Billederne her er fra i går aftes, hvor jeg var ude at spise og se lidt af byen med den fra mit hus.

2013-08-24-15-28-36

2013-08-24-15-18-16

Isabella

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *