Jeg er blevet valgt til at være repræsentant for mit hus, hvilket indebærer at spise middag hveranden tirsdag med to af vores undervisere, de andre hus-repræsentanter samt vores vietnamesiske organisator. Uden middagen diskuterer vi eventuelle problemer med vores huse og hvad der måtte være af akademiske spørgsmål omkring undervisningen – men mest af alt er det dog bare rigtig hyggeligt. Mødet blev holdt på en meget lokal restaurant, som i følge vores organisator, skulle være en af de bedste i byen.
I går tog jeg dem fra mit hus og nogen af de andre studerende med på samme restaurant, og vi var absolut de eneste ikke-vietnamesere. Maden her er meget mere autentisk, end det man kan få, på de restauranter der ligger i centrum. En af specialiteterne på denne restaurant er frø, hvilket smager fremragende! Mit næste mål er at smage hund (undskyld på forhånd hvis jeg støder nogen hjemme i Danmark!) Billederne er fra restauranten.
Isabella