I søndags var jeg og fem andre på tur til My Son, som er ruinerne af Champa kongerigets imponerende templer. Champa kongeriget eksisterende fra det 4. til 13. århundrede og hentede deres spirituelle grundsten fra indisk hinduisme. Det er et meget interessant sted at besøge, på trods af, at mange af de forhistoriske ruiner blev beskadiget af amerikanske bombe-angreb under Vietnamkrigen.
Turen dertil var også helt fantastisk. Vi lejede 3 scootere og det gik, på trods af lidt begynder vanskeligheder, med hastig fart derud af. Vi missede en motorvejs tilkørsel og endte i meget små landsbyer, med noget man dårligt kunne kalde en vej. Et kort havde vi ikke medbragt, så vi måtte stole på de lokales vej henvisninger. Frem det kom vi, og udover de små lokal samfund, kom vi igennem den helt enestående smukke vietnamesiske natur. Vi nåede også at krydsede to floder, ved at køre motorcyklerne ombord på små ustabile træbrammer. Så selvom vi nåede målet en times tid senere end forventet, var det helt fantastisk at komme ud på denne omvej.
Turen til My Son: