En dag efter skole i sidste uge lejede vi motorcykler og kørte til Da Nang, som er Vietnams tredje største by. Vi fik ikke set så meget af selve bylivet, da det var de omkringliggende bjerge, der fangede vores interesse. Bjergene bliver kaldt Monkey Mountains, dette navn fik de af de amerikanske soldater under Vietnamkrigen.

Den bedste måde at komme rundt og opleve Vietnam på, er uden tvivl på en motorcykel. Det var fantastisk smukt og samtidigt udfordrende, at køre rundt på de smalle, hullede, stejle og snoede veje i bjergene.

Her poser jeg på toppen af det ene bjerg. Jeg så en enkelt vildtlevende abe, og vi kunne høre dem, når vi kørte rundt. Jeg måtte dog nøjes med at få et billede sammen med denne.

Billede

På vej mod toppen af et af de andre bjerge kom vi forbi en pagoda, denne her var buddistisk. Betegnelsen pagoda bliver brugt om mange asiatiske templer – ikke kun om buddistiske. Ens for dem alle er dog, at de bliver brugt til tilbedelse.

Billede

 

 

BilledeBillede

Her er vi nået toppen af bjerg nummer 2, hvor vi kunne nyde en flot solnedgang med Da Nang by i baggrunden.

BilledeBilledeBillede

Inden vi kørte hjemad mod Hoi An, spiste vi aftensmad på en meget lokal restaurant i centrum af byen. Her smagte jeg, min til dato mest specielle ret, dampet svine hjerne. Tro det eller lad være – det smagte udemærket!

Isabella

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *