Jeg har ikke fået nævnt så meget om hvordan min dagligdag i Puducherry er begyndt at udforme sig. Maison Raja er blevet midt nye hjem i midten af Puducherry med gå afstand til det meste, selvfølgelig afhængig af hvor glad man er for at gå! Selvom byen ikke er meget stor, er der dog rig mulighed for at tagen en ’tuc tuc’ (et lille tre-hjulet køretøj med plads til tre passagere, men flere kan skubbes ind! Har kørt i en med 5 passagere og en chauffør.) eller købe/leje en cykel.

Sidstnævnte gjorde jeg forleden i den anledning, at cykle ud til Kailahs, hvor vores forelæsninger og seminarer foregår, i stedet for at tage den sædvanlige 30 min. tur med skolebussen kl 8.00. Cykelturen tog omkring en times tid og eftersom vi var kørt hjemmefra lidt over 6 om morgenen, havde vi havde rigelig med tid til at besøge den lokale fiskeby ved siden af resortet (hvor vi bl.a. blev inviteret til morgenkaffe hos en sød familie) og nå en tur i havet inden morgenmaden.

Ellers går en stor del af min tid på at forbedre til forelæsninger, ved at forsøge at læse mig igennem vores store tykke kompendier med artikler og journaler. Selvfølgelig er det svært at finde alt spændende og få tid til at læse alt, så der bliver dog prioriteret i min læseplan. Afbrækkene fra studierne sker løbende i ugen, bl.a. med film-aften som nævnt tidligere, og ’Brahmin Base’. Sidst nævnte er en tirsdags-klub, arrangeret af en af mine medstuderende, Binto, som sørger for god musik til selskabet af mennesker, vandpibe, King Fischers (indisk øl) og brætspil på taget af Maison Raj, og fungerer derfor som en god pausestund når weekenden er kommet for lang væk!

Et andet slags afbræk er det frivillige arbejde vi har mulighed for at lave i vores fritid. Et par piger fra studiet har oprettet kontakt med en organisation, Kaiki, der har flere forskellige projekter med børn i Puducherry og omegn. Jeg har indtil videre kun været med en enkelt gang i deres ’mobile liberay’ projekt, hvor vi hjalp nogle børn, der levede med deres familie på gaden, med lektier og leg. Hele oplevelsen var meget intens, mest af alt fordi moderen til børnene begyndte at tæve sin svigermor for øjnene af os alle (inkl. de mange børn) da vi ankom. Mest intens har det nok blot været for os udenlandske frivillige, mens jeg blev efterladt med det indtryk af at det var ’hverdag’ for familien. Bortset fra den baby der lå med svigermoren, var der ingen af børnene der rigtigt reagerede på oplevelsen, og hurtigt efter moren var færdig med sit tæveri og råberi, forsatte ’hverdagen’ igen. Selvom det er en meget voldsom hændelse, fik vi besked på ikke at blande os og jeg antager at der her blot er en anden holdning og kultur til hvordan man bør takle sådanne hændelser; selvom jeg har endnu ikke har fundet en forklaring på dette. Oplevelsen har i hvert fald efterladt stof til eftertanke og interesse for at tage der ud igen.

Til at slutte af med, vil jeg blot lige nævne den lille opdagelse jeg gjorde mig for et stikke tid siden, et par dage efter det danske valg, hvor jeg fandt den kommende danske statsminister på forsiden af ’The Hindu’ (en indisk avis).

Andrea