Kæreste blog,

Så er det åbenbart snart længe siden sidst; hvilket jeg faktisk slet har ikke noteret mig. Tiden er fløjet afsted! Jeg har lige overført billeder fra de sidste 2-3 uger, og det var ’kun’ 148 billeder der er blevet taget. Lidt overrasket var jeg, da det blot er billeder af forskellige dagligdags ting, aftener, fester og cykelture.

I øjeblikket er mit hovedet godt fyldt med gruppe opgave og de hundredevis af gruppemøder vi har haft. Men det har vist også båret frugt; status er at vores 5-mands gruppe nu har skrevet en masse sider under strukturerede og hyggelige forhold (dvs. en masse gruppemøder over frokost, thali, og aftensmad, yummi). En hyggelig gruppe opgaven lyder måske lidt underligt, specielt hvis man som mig aldrig har været den store fan af gruppe arbejde, men denne del har faktisk gjort opgaven og processen virkelig god og spændende. Opgaven i sig selv har for mit vedkommende vist sig at blive virkelig dragende og spændende og jeg har faktisk gennem arbejdet fundt mit nye idol: IROM SHARMILA! Vores opgave handler om sulte-strejkning, hvor vi har undersøgt to cases af sulte-strejkere, den ene Irom Sharmila, en kvinde der sulte-strejker på 11. år og kun overlever gennem konstant fængsling og tvangsfordring gennem næsen. Kvinden. der lever i det fjerne nordøst Indien, kæmper for at få fjernet en kontroversiel lov i nordøst Indien der lovliggøre skydning af hvad der for soldatens side menes at være en af de voldelige grupperede oprører. Denne ’frihed’, samt andre grunde som pres fra højere ’resultats-orienterede’ enstalter, har ledt til vold, tortur, ulovlig tilfangetagelse, seksuelt udnyttelse og drab af uskyldige mennesker. Sharmila faster i kampen mod denne lov, og forholder sig meget til den filosofiske del af at faste og beskriver det som her bounden duty. Alt i alt: hvordan kan man ikke se op til hende?? Jeg synes virkelig hun er sej og drager ikke hjem før jeg har købt mig Sharmila-merchandise, helst massevis af t-shirts med hende billedes (hvis det altså eksisterer?).. selvom overforbrug ikke stemmer i overenstemmelse med hendes ydmyge tilværelse og livsstil.

Mmm, her er så meget at lære, både på studiet, uden for i den ’virkelige indiske’ verden og i dets politiske spektrum. Måske har jeg nævnt det før, men jeg er virkelig imponeret over hvor alsidig og forskellig Indien er, og det er set i lyset af at jeg kun har set en lille bitte brøkdel af landet. Selvom jeg har tænkt på overstående konstatering i lang tid, imponerer den mig hele tiden. Jeg er virkelig ikke blevet træt af Indien, men vil blot se mere.

Mer’ vil ha’ mer’ – jeg vil have mere Indien! (og selvfølgelig flere frihedskæmpere som Irom Sharmila!)

(Dog savner jeg også lille Danmark og lille København)

Billederne er fra lidt gruppemøde over thali (selvom vi har haft så enormt mange møder, har jeg kun taget billeder fra ét, ups) og fra lidt studieliv i den hyggelige lejlighed jeg bor i (:

Jeg har faktisk mange flere ting at fortælle om, men det må blive i nogle andre indlæg, søvnen kalder nu og imorgen kalder poolen! Yaaaaaay.

–          Peace out, Andrea