Hverdagene går med studiet på Brenu Beach, men i weekenderne kan man tage udenfor byen og opleve noget mere af Ghana. I den forgangne weekend besluttede 20 af os, at tage ud i Kakum Nationalpark, der er et område med regnskov nord for byen. Det skulle dog ikke være en helt almindelig ”lørdagstur”, så vi besluttede at tage en overnatning i regnskoven. Det var ikke i nærheden af at minde om Hilton, da vi skulle sove i et træhus i en trætop (10-15 meter oppe). (se dårligt natbillede af huset til under).

 

Kakum er et meget besøgt sted og det er meget populært for ghanesiske børn og unge, at tage dertil. Eftersom vi sov i skoven kunne vi opleve Nationalparken og gå på parkens ”canapy walk”, før parken åbnede for andre gæster. Det krævede dog, at vi stod op klokken 05.00, hvilket nok var okay for mange, da skovens lyde havde holdt dem vågne. At opleve parken om morgenen ved solopgang var en god oplevelse, da det ikke blev forstyrret af, at der var flere gæster end os i parken (som sagt er parken meget besøgt). Turen til Kakum indebar også en guidet tur rundt i parken OM NATTEN. Vi havde en guide, der fulgte os ud til træhuset, guidede om natten og fulgte os til ”canapy walk” om morgenen.
Det var spændene at opleve denne park og især at være der om natten var spændene. Dette er især på grund af lydene om natten er anderledes end de er om dagen og man får derfor set og hørt en anden siden af det at være i en regnskov.

Mandag morgen var vi tilbage ved skolebænken på Brenu Beach

Vi er nu i gang med Modul 2: Political Ecology. Nyt modul, er også lige med ny underviser. I dette modul bliver vi undervist af Anders Burman, der normalt underviser på Lund Universitet. ”political ecology” er ikke et område, jeg har været så meget indover på Geografi på Københavns universitet. Jeg er derfor spændt på dette modul og tror bestemt at det bliver lærerigt.

Den sjove historie: En taxatur jeg sent vil glemme

Størstedelen af de taxaer, der kører rundt hernede er biler, der i Danmark, for længst ville være skrottet. Som jeg har skrevet i tidligere blog, holder de jo heller ikke så godt.
Glæden var derfor stor da jeg i går tog en taxa, der nærmest så helt ny ud. Faktisk var jeg så begejstret at jeg sagde til chaufføren at det var den nyeste bil jeg havde kørt i hernede.
Chaufføren griner og 5 sekunder efter går bilen i stå. Vi når lige at trille ind på en parkeringsplads og chaufføren åbner så motorhjelmen, 2 min efter er den ”nye” Toyota kørende igen. Vi kører nu mod Universitetet og det går helt fint… indtil…
Bilen går nu i stå på hovedvejen (meget trafikkeret), foran den vej, der fører ind til Universitetet. Til forskel fra første stop, når vi ikke ind til siden ordentligt denne gang. Hvilket jo resulterer i at jeg må ud og skubbe bilen det sidste stykke. Til STOR underholdning for forbipasserende og vagterne ved vejen ind til Universitetet.

Vi når nu helt frem til Universitetet og jeg aftaler med chaufføren at jeg skal ringe til ham når jeg er færdig, så vil han komme og hente mig.

Når man går som den eneste skandinaver på et universitet med flere tusinde studerende, tiltrækker man sig opmærksomhed. Da jeg var færdig, ringede jeg til ”min” chauffør. Imens jeg stod og ventede var der selvfølgelig masser af taxaer: ”where are you going?” ”where are you going?”. Men da en forbipasserende spurgte mig: ”What are you doing here?”, viste jeg ikke, hvad jeg skulle sige, men endte så med at svare: ”i’m waiting for my driver”. Kunne man sige noget, der var mere overlegent? I fremtiden tænker jeg før jeg snakker, for at undgå blikke fra forbipasserende, der tror at man faktisk står og venter på sin helt egen chauffør.