6. februar.

Meget tidligt i går morges ankom vi til Pondicherry. Vi var taget ud til Chennai lufthavn ved tolv tiden om natten for at møde dem, som havde taget fælles flyet. Der blev vi hentet i bus og kørt til vores lejlighed, som skal være vores hjem de næste ti uger. Vi bor fire personer sammen og deler værelse to og to, og så har vi fælles te-køkken, bad, toilet og en stor stue med spisebord, sofabord og fjernsyn, som vi ikke har fået til at virke endnu. I går og i dag har vi gået lidt rundt i byen; besøgt markedet, supermarkedet, og de lækre vegetar restauranter.

I går aftes var vi en masse, der købte mad og tog det med tilbage til vores hus og spiste på tagterrassen. Det var rigtig hyggeligt, og det var første gang mange af os mødte hinanden.

I eftermiddags var der møde for os alle, hvor vi mødte nogle af forelæserne, som også er de ansvarlige for vores kursus, og de to assistenter, som begge er indere. Vi er 43 elever i alt, de fleste er fra Norge og Danmark og udover det, er der et par svenskere, en fra Nepal, en tysker og to fra Sri Lanka.

Indtil videre har det var super spændende at opleve landet, og det har været rigtig hyggeligt med de andre studerende. Nu glæder jeg mig meget til første skoledag i morgen og til at komme i gang med Peace and Conflict Studies.

Sonia

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *